Flyvestation Skrydstrup vil gerne invitere til deltagelse i Flyvevåbnets 60 års jubilæums løb
lørdag d. 30 okt.
Tilmelding lukket og ikke muligt at tilmelde sig på dagen.
Løbet vil blive afviklet sammen med 1. afd. af DGI’s vinter-cross serie.
Børn op til 13 år løber en kort omgang (ca 2,5 km)
Drenge 14-15 år + Piger/Damer fra 14 år og opefter løber en lang omgang (ca 5 km)
Drenge/Mænd fra 16 år og opefter løber først 1 lang omgang og derefter en kort (ca 7,5 km)
Børn løber kl. 14. Resterende starter efter børneløbet er afsluttet – ca 14.20.
Startnumre kan afhentes i gymnastiksalen fra kl 1230 – 1330, derefter vil det være fra Startområdet.
I området i og omkring gymnastiksalen vil der være udstilling vedr. nogle af Idrætsforeningens aktiviteter bl.a. fægtning og svæveflyvning. Ved nogle af aktiviterne vil der være mulighed for afprøve sine evner i fx bueskydning og biathlon (skydning og løb).
Vores Ammunitionstjeneste vil også fremvise noget af ”det tunge skyts”.
Desuden har vi igen inviteret ”WWW.LOBESHOP.DK” til at komme således at der er mulighed for at få købt sig et par gode cross-sko til sæsonen, noget vinter-beklædning, et pulsur eller hvad man nu måtte mangle.
I anledning af Jubilæet vil der være lodtrækningspræmier (bl.a. 3 ture i en svæveflyver – kan dog først indløses i 2011, gavekort til
www.loebeshop.dk og mange andre fine præmier)
Kl. 1530 vil der være overflyvning med 2 F-16 og bagefter vil der være demonstration af en af Flyvevåbnets Chrash-tendere (brandbil). Denne opvisning er med det forbehold at det kan aflyses da det er ”funktioner” på vagt der deltager !
Umiddelbart efter dette vil der blive trukket lod om de mange fine præmier.
Indpassage foregår via Flyvestationens Hovedvagt i tidsrummet 1230-1400. Man gør blot opmærksom på at man skal deltage i jubilæumsløbet-løb.
Der vil være skiltet mod P-området (se kort).
Omklædning / Bad vil være i gymnastik-salen.
Start og Mål vil være på Forhindringsbanen (se kort)
Der vil være mulighed for at en kop varm cacao umiddelbart efter løbet.
Håber med dette program at kunne give alle en god og ekstra oplevelse ifm vores jubilæums-løb ?!
Der skal for en god ordens skyld gøres opmærksom på at en mindre passage af løbe-ruten kommer ind på et område hvor der pga radar-stråling er restriktioner mht folk der har pace-maker.
Der er ingen fare eller risko for øvrige !
Evt pårørende til løbere der måtte have pace-maker skal blot overholde den skiltning der er !
Sidste tilmelding er fredag d. 22. okt.
Tilmelding klik her.


